mandag den 15. september 2014

Sidste nyt inden Fanø

Så er bilen ved at være pakket, og lige straks går det mod Fanø, til et par fridage inden vi skal sætte stand op til weekendens Strikkefestival. Som sædvanlig er der jo altid gang i et nyt strikketøj. Denne gang et sjal strikket i riller, i det skønne bløde Manos Silk Blend og på pind nr. 7, så det bliver til noget. Jeg forventer at den er færdig og med på standen på fredag.


Opskriften får du her:
Du skal bruge 150 gr. Manos Silk Blend, her er det farve nr. 6881
Slå 5 m op på pinde nr. 7. Sæt 1 maskemarkør på hver side af den midterste maske.
1. P strikkes vr.
På 2. p. tages ud sådan: 1 r, 1 udtagning (strik 1 m drejet r op i lænken mellem 2 m fra forrige omgang), 1 r, 1 udtagn, 1 r (midterste m), 1 udtagn, 1 r, 1 udtagn, 1 r. Disse udtagn. gentages på hver 2. p resten af arbejdet.
3. p: R over alle m. (9 m)
4. p: Vr med udtagn efter 1. m, på hver side af midterste m og før sidste m, blot med drejet vr. i lænken (13 m)
5. p: R over alle m.
6. p: Som 2. p (17 m)
7. p: Vr. over alle m.

Fortsæt således til ønsket længde. Luk løst af. Evt. kan der hækles en kant af fastmasker og luftmasker rundt om sjalet til slut.

God fornøjelse